Håndlavet winerbrød

KHORN er et moderne bageri med produktion i København. Her anvendes der kun kvalitetsråvarer og rigtig lang tid på produktionen for at opnå et unikt og velsmagende produkt.

Brødet er lavet på egen flydende surdej – koldhævet i 18 timer, for til sidst at blive bagt i stenovn, så den sprøde skorpe og saftige krumme, giver et brød der smager frisk i flere dage.

Wienerbrødet er håndlavet, og rullet med gammeldags kagerulle. I KHORNs romkugler og træstammer bruges der ægte mørk rom fra Caribien, så smagen bliver fyldig og autentisk. KHORNs populære muffins bliver, af kunderne, betragtet som “byens bedste“ – og her bruger bl.a. også friske bananer og mørk chokolade. De unikke rabarber-muffins har en delikat balanceret smag, da den syrlige rabarber først ligger en dag i sukkerlage.

KHORN_2019_063
Kenneth_Munch_2015

Passion for godt bagværk

KHORN er skabt af Kenneth Munch, der har en stor passion for godt bagværk – en passion der allerede viste sig som teenager, hvor han arbejdede i familiens bageri på Østerbro i København.

I 2005 åbnede Kenneth Munch sit første bageri på Nørrebro med udsalg af brød fra Lagkagehuset, der dengang kun var at finde på Christianshavn.

Der gik ikke længe før lysten til at producere brød af en endnu bedrer og unik kvalitet meldte sig. Brødet blev hurtigt populært blandt kunderne, og især de kendte muffins er nu blevet KHORNs signaturprodukt.

I 2018 åbnede KHORN på Fisketorvet i København.